Giv dit tag lidt kærlighed

Nyt tag og tagrenovering?

Har du brug for nyt tag? Så er du landet et helt rigtige sted. Kontakt os i dag, og lad os sammen tage hånd om dit tag.

Send en besked

Vi vender tilbage inden for 24 timer

Beskyt med vind og vejr

Få en tagrenovering, der holder

Vi står klar til at hjælpe dig med at få taget i topform. En tagrenovering kan virkelig løfte hele huset, både i udseende og funktion.

Et godt tag beskytter dit hjem mod regn, blæst, sne og frost, så du kan føle dig tryg året rundt.

Vi starter altid med at gennemgå taget grundigt, så vi kan finde den bedste løsning.

Når taget er i orden, kan det også gøre dit hus mere energieffektivt og hjælpe dig med at spare på varmeregningen.

Måske tænker du

"Hvordan ved jeg, om mit tag trænger til renovering?"

Hvis du oplever utætheder, ser skader på taget eller bare synes, det ser slidt og trist ud, så er det en god idé, at få det tjekket.

Vi kommer gerne forbi og kigger på det sammen med dig, og giver dig vores ærlige vurdering af, hvad der bedst kan betale sig.

Nyt tag
Nyt tag
Før
Efter

Vi gør processesn nem og tryg

Hvad koster en tagrenovering?

Overvejer du en tagrenovering eller et helt nyt tag?
Det kan godt virke som en stor beslutning, men vi gør det nemt for dig. Vi tager os af hele processen fra start til slut, så du kan læne dig tilbage og glæde dig til, at se det færdige resultat. 

Prisen på en tagrenovering afhænger af både tagets størrelse, materialer og hvor meget arbejde, der skal laves. Vi kommer altid ud og ser på dit tag først, så du får et tilbud, der holder, og så du ved, hvad du siger ja til.

Hos os gør vi alt for at du får ro i maven. Ingen skjulte ekstra regninger eller ubehagelige overraskelser. Kun et professionelt stykke arbejde, der holder i mange år.

Vi gør os i alle former for tegl: Bølgeeternit tagplader, stålplader, skifer, trapezplader til både boliger og andre bygninger.

Valg af materialer

Hvilket tag passer til dit hus?

Valg af tagmateriale handler om mere end udseende. Levetid, vægt, hældning og pris spiller alle ind, og det er sjældent et entydigt valg. Her er en kort gennemgang af de mest gængse muligheder, vi arbejder med:
 
  • Tegl er det klassiske valg på danske parcelhuse og holder typisk 60-100 år. Tegl er tungt, så taget skal være dimensioneret til vægten — særligt ved omlægning fra et lettere tag.
  • Betontagsten ligner tegl, men er billigere i indkøb. Levetiden ligger på 40-60 år, og overfladen patinerer hurtigere end tegl.
  • Eternit og fibercementplader er et let alternativ med en levetid på 30-50 år. Velegnet til både bolig, garage og udhuse, og kan lægges på lavere taghældninger end tegl.
  • Stålplader og trapezplader vejer lidt, monteres hurtigt og er stærke i pris pr. m². Ofte brugt på sekundære bygninger, men også på moderne boliger.
  • Skifer er det dyreste valg, men næsten vedligeholdelsesfrit og holder 80+ år. Passer til ældre huse og fredede ejendomme.
  • Tagpap bruges på flade tage og tage med lav hældning, fx på tilbygninger, carporte og moderne arkitektur.
Vi gennemgår fordele og ulemper sammen med dig, så valget passer til både husets stil, taghældning og budget.
Priser på tagarbejde varierer meget, men du kan bruge nedenstående intervaller som pejlemærker, før vi kommer ud og ser på opgaven. Tallene er inkl. materialer, arbejdsløn og bortkørsel — men ekskl. moms, stilladser, asbestsanering og uforudsete reparationer i underlaget.
  • Udskiftning af tagsten på eksisterende lægter: ca. 600-1.100 kr. pr. m²
  • Komplet nyt tegltag inkl. nye lægter, undertag og inddækninger: ca. 1.400-2.200 kr. pr. m²
  • Nyt eternittag eller stålpladetag: ca. 900-1.500 kr. pr. m²
  • Nyt tagpaptag på fladt tag: ca. 700-1.300 kr. pr. m²
Det der typisk trækker prisen op er rådne spær, dårligt undertag, asbest i det gamle tag, høj taghældning eller flere kviste og skotrender. Omvendt holdes prisen nede, hvis konstruktionen er sund og taget har en simpel geometri. Vi giver altid et fast, skriftligt tilbud efter vi har set taget — så du ved præcis, hvad regningen lander på.
Livet er bedst uden ASBEST

Asbest autoriseret tømrerfirma i Karlslunde

Som et af de få tømrerfirmaer i Karlslunde er vi ASBEST autoriseret og har den lovpligtige autorisation til at håndtere sanering af asbest. 

Det betyder, at du trygt kan overlade alle asbest tagopgaver og andre asbestrenoveringer og asbestsanering til os. 

Vi følger alle gældende regler og sørger for, at arbejdet bliver udført sikkert og håndteres korrekt og efter gældende lovgivning.

Har du spørgsmål vedr. asbestsanering, eller er du bare usikker på, om det er relevant for dit projekt? 

 Så tøv ikke med at kontakte os, så tager vi gerne en snak og rådgiver dig om, hvad der er bedst for dig og din bolig, hvis der er mistanke om asbest i din bolig.

Læs evt. mere om asbest på Asbest-huset.dk.

Få taget i topform

Trænger dit tag til en opfriskning?

Er det tid til at friske taget op?

Vi kan hjælpe med tagrenovering og sørge for, at dit hjem er godt beskyttet og ser fantastisk ud. Vi har fokus på kvalitet, så du får et tag, der holder i mange år.

En opfriskning kan være nødvendig, hvis du har utætheder, skader eller bare vil forbedre dit hjems udseende. Vi står klar til at rådgive dig om de bedste løsninger, så du får et tag, der både er praktisk og flot. 

Lad os sammen gøre dit tag til et, du kan stole på.

Tøv ikke med at kontakte os allerede i dag

Send en besked

Vi vender tilbage inden for 24 timer

FAQ — typiske spørgsmål om tagrenovering

Hvor lang tid tager en tagrenovering?
For et almindeligt parcelhus på 130-160 m² ligger arbejdet typisk på 2-4 uger, afhængigt af vejret og om der skal udskiftes spær eller undertag. Mindre opgaver som tagpapudskiftning på en carport klares ofte på 2-4 dage.
Kan vi blive boende imens?
Ja. Vi sørger for, at huset er lukket og tæt hver eneste aften, så du ikke skal flytte ud under arbejdet. Ved skybrudsvarsler dækker vi af med presenninger, så indboet er beskyttet.
Hvilken tid på året er bedst?
Tagarbejde kan udføres hele året, men foråret og sensommeren er ideelt. I hård frost eller længere regnvejrsperioder venter vi, indtil forholdene er forsvarlige — for både materialernes og arbejdets skyld.
Får jeg garanti på det færdige tag?
Ja. Du får både producentgaranti på materialerne, som typisk er 10-30 år, og vores arbejdsgaranti oven i. Alle aftaler og garantier står skrevet i tilbuddet, så der ikke er noget at være i tvivl om.
Kan jeg få håndværkerfradrag eller tilskud?
Håndværkerfradraget er udfaset, men der findes løbende tilskudsordninger til energiforbedringer — blandt andet via Bygningspuljen. Vi hjælper gerne med at oplyse, hvilke poster på din regning der kan være tilskudsberettigede, så du kan søge selv.
Skal undertaget også udskiftes, når jeg får nyt tag?
Det afhænger af alderen og tilstanden. Et undertag holder typisk 30-40 år, og er det gamle undertag stadig tæt og uden revner, kan det ofte genbruges. Men er taget i forvejen utæt, eller er undertaget af ældre banevarer, anbefaler vi altid udskiftning samtidig med tagstenene — det er langt billigere at gøre det i ét hug end at skulle tilbage senere.